Vores arbejdsplads/
schmidt hammer lassen architects har på få år udviklet sig til en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder.
De senere år har virksomheden desuden indtaget en plads på den internationale arkitekturscene med en række markante opgaver.
Arkitekterne arbejder i spændingsfeltet mellem Norden og verden, og andelen af udenlandske projekter er stærkt stigende. I dag ligger mere end halvdelen af virksomhedens omsætning således uden for Danmark.
God arkitektur sætter mennesket i centrum
Dette fokus har schmidt hammer lassen architects taget med ud i verden. En ny bygning er ikke kun en ny arkitektonisk form. En bygning skal gå i tæt forbindelse med det sted, hvor den står, de funktioner, den rummer, og det sociale liv, der leves i bygningen.
En opgave er først løst, når alle hensyn er taget. Respekt, indlevelse og forståelse mellem bygherrer, brugere, arkitekter, ingeniører, rådgivere og entreprenører er kendetegnende for tegnestuens arbejdsmetodik.
schmidt hammer lassen architects blev etableret i Århus i 1986 af arkitekterne Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Lassen.
I dag har den århusianske virksomhed vokset sig stor. Virksomheden har over 140 medarbejdere fordelt på kontorer i Århus, København, London, Oslo og Shanghai.
Også partnerkredsen er i mellemtiden udvidet, så den nu foruden de tre stiftere også tæller Kim Holst Jensen og Stephen D. Willacy samt tre associerede partnere. Den daglige ledelse varetages af administrerende direktør Bente Damgaard.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
