BIM og bæredygtighed/
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Ved hjælp af Building Information Modeling – BIM – undersøger og gransker schmidt hammer lassen architects i øjeblikket nye grønne analyse- og simuleringssoftwareprogrammer og ser på fordele og udfordringer ved at implementere disse programmer i designprocessen.
Softvareprogrammer, såsom Ecotect og Green Building Studio, kan forbedre, eftervise og teste forudsætninger, der er opstillet for de bæredygtige byggerier, som tegnestuen udvikler.
Når analyse- og simuleringsværktøjer benyttes fra projektstart, er det muligt effektivt at optimere bygningens bæredygtige elementer i forhold til de lokale forhold, så som orientering af bygningen på grunden, sol, skygge og vindforhold, ligesom valg af byggematerialer kan indgå i analysearbejdet. Det er ved projektstart, de største økonomiske fordele kan høstes i optimeringen af de bæredygtige elementer i byggeriet.
schmidt hammer lassen architects gransker og implementerer disse grønne analyse- og simuleringssoftwareprogrammer som en del af designprocessen i samarbejde med Betech Data og Det Digitale Byggeri.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
