Oxford Universitet/ Kemisk Institut CRL2 (2009)
Facts:
Bygherre
The University of Oxford
Chemistry Research Lab 2
Areal
Ca. 20.000 m2
Byggesum
Kr. 843 mio. ekskl. moms
Konkurrence
2009, andenplads i inviteret international arkitektkonkurrence
Status
Konkurrenceforslag
Description:
Med sin beliggenhed i Oxfords naturvidenskabelige universitetsområde bliver CRL 2 det nye udstillingsvindue for det kemiske institut. CRL 2 vil med sine avancerede laboratorier og undervisningslokaler tiltrække forskere, studerende og investorer fra hele verden. Projektforslaget lægger netop vægt på at nå ud over grænserne og understøtte synergien mellem CRL 2 og et bredt fagligt og professionelt netværk inden for forskningsområdet.
Bygningens form er enkel og stærk som et modspil til den omkringliggende by og indfrier kravet om at optimere antallet af kvadratmeter. Bygningen er delt på midten i længderetningen og hermed skabes et højt atrium i hele bygningens længde med visuel kontakt fra ankomstniveauet til bygningens mange niveauer. Med fire etager over jorden og to under er bygningens funktioner tydeligt opdelt mellem forskningslaboratorier og kontorer.
Bygningens indre struktur er kendetegnet ved en enkel overordnet struktur skabt gennem placeringen af laboratorierne og servicekerner. De to parallelle hovedbygninger er derudover brudt op i fire mindre sektioner, og denne struktur skaber en markant signatur, der kan aflæses i såvel eksteriør samt i interiørets design. Bygningen spiller sammen med de omgivende åbne arealer og byrum i Campus området.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
