Færder Videregående Skole (2009)
Facts:
Bygherre
Vestfold Fylkeskommune – SKUP
Areal
14.600 m2
Konkurrence
2009, indbudt, international konkurrence
Status
Konkurrenceforslag
Landskabsarkitekt
Dronninga Landskap, Oslo
Øvrige samarbejdspartnere
Lund+Slaatto Arkitekter, Oslo
Description:
Den nye Færder Videregående Skole er en sammenlægning af tre skoler, som har ligget spredt i det centrale Tønsberg i Norge. Skolen har et areal på 14.600 kvadratmeter med plads til 750 elever. Ved at slå de tre eksisterende skoler sammen til en kompakt helhed med transparente strukturer styrkes fagene udadtil, mens inspiration og tryghed fremmes indadtil.
Med sin centrale placering langs kanalen indgår den nye skole i den fremtidige bystruktur som en del af det industrielle og maritime miljø i Tønsberg. Bygningen indtager en naturlig position i landskabet og langs strandpromenaden og får sin identitet der, hvor land og by, industri og kultur, historie og fremtid mødes.
Designet skaber et skolemiljø, der stimulerer både indlæring og fællesskab, hvor synlighed, stolthed og faglig udveksling kan læses i facadernes liv. Skolens indre design består af rektangulære former, der ligger forskudt i forhold til hinanden, men er forankret i grundplanet i samme retvinklede system. Disse indeholder værksteder, arbejdsrum og udendørs arbejdsområder. Mellem de store værkstedsområder opstår et rektangulært atrium, som bringer vandet på den ene side sammen med baglandet på den anden.
Atriet består af et skoletorv og et værkstedstorv, der fungerer som overdækkede udeområder for fagene. De to torve danner projektets vision – blandingskammeret. Her havner de studerende i krydsfeltet mellem groft og fint, arbejde og afslapning, praktisk undervisning og socialt miljø. Skolens to diametralt forskellige centre overlapper i atriet; skolens sociale hjerte kontra den produktionsmæssige dynamo.
Skoletorvet og kantinen ligger som indskudte balkoner i atriet med direkte udsyn til værkstedstorvet. Den åbne struktur med de sociale funktioner leder fra praktisk til teoretisk undervisning, fra åbne rum til tætte lokaleforløb. Bygningens grid er hentet fra industrielle referencer på grunden. Således får bygningens facader en industriel karakter, der varierer fra det robuste på grundniveauet til det raffinerede i teorilokalerne på tredje niveau.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
