City of Westminster College (2006)
Facts:
Bygherre
City of Westminster College
Areal
24.000 m²
Byggesum
Kr. 713 mio. ekskl. moms
Konkurrence
2006, førstepræmie i international arkitektkonkurrence
Status
Opføres 2008-2010
Ingeniør
Buro Happold, Storbritannien
Landskabsarkitekt
schmidt hammer lassen architects
Description:
Den nye bygning ved Paddington Green i Vestlondon erstatter en forfalden blok fra 1960’erne og giver de studerende topmoderne faciliteter og lokalsamfundet et unikt sted med teater, café og mødelokaler i stueplanet. Bygningen skal være åben, sammenhængende, fleksibel og inspi-rerende.
Bygningen er tegnet som en simpel geometrisk form, der roterer omkring et dynamisk, spiral-formet indre atrium. Formen giver plads til at skabe en fleksibel, samlende organisering af bygningen, der giver mulighed for fremtidige tilbygninger. Skolens nye progressive tilgang til undervisning understøttes af studiezoner i atriet, hvor de studerende kan læse i grupper. Byg-ningen er primært beregnet til undervisningsformål, herunder voksenefteruddannelse og al-mindelig undervisning i tekniske, akademiske og kunstneriske fag. Men herudover indeholder bygningen teater, café og mødelokaler i stueplan. De resterende seks etager rummer både akademiske og praktiske undervisningsfaciliteter, øvelokaler og undervisningslokaler til drama-turgistuderende, it-undervisningslokaler og -faciliteter, administration, personalefaciliteter og gymnastiksal.
Bygningens udkragede dæk mod syd skærmer for solen og har grønne arealer og en terrasse, der udgør en integreret del af campussen. Bygningen er designet med bæredygtighed og energieffektivitet for øje, ligesom der er sørget for, at bygningens vedligeholdelsesomkostninger vil ligge på et lavt niveau.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
